Netflix-aktien er sendt væsentligt ned af investorerne det seneste år med hele 44 pct. og 19 pct. alene den seneste måned. Men står aktien i den amerikanske underholdningsgigant fortsat til at falde, eller er der snart noget at hente hjem?

Euroinvestor har set på, hvad analytikerne i de store finanshuse mener om Netflix.

Selskabet, som lægger platform til populære serier som Stranger Things og den filmatiserede serie Kastanjemanden, følges tæt af en række professionelle analytikere. De har også et klart bud på, hvordan de mener, at du bør handle aktien nu.

Og ser man på, hvad de mener om Netflix-aktien nu, så har de tiltro til, at aktiens udvikling kan vendes.

Der er ifølge tal fra finanstjenesten Bloomberg 64 analytikere, som har dækning af Netflix-aktien.

Ud af de 64 analytikere har 51 en købsanbefaling. 13 analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen af dem har en sælg-anbefaling.

Læs også: Efter stor succes i USA: Analytiker forudser opjustering fra Novo Nordisk

En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

Kigger man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil nå inden for de næste 12 måneder, forventer de, at aktien kan bevæge sig op mod 115 dollar fra den nuværende kurs på knap 72 dollar.

Det indikerer et kurspotentiale på 61 pct. over det kommende år.

Dem, der er mest positive over for Netflix-aktien, er Itau BBA Securities, der har en købsanbefaling og et kursmål på 151,4 dollar. Herefter følger Mirae Asset Seucirites med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 150 dollar.

I den anden ende af skalaen finder man Rosenblatt Securities med en hold-anbefaling og et kursmål på 95 dollar. Næste på listen er analysehuset New Street Research med en hold-anbefaling og et kursmål på 96 dollar.

Læs også: Rheinmetall-aktien dykker: Man skal tænke sig ekstra godt om inden man køber, mener strateg

Læs også: Micron overgår forventningerne og imponerer investorerne

Millionærklubben

Knap 13 pct. Så pænt et afkast har de globale aktier leveret i løbet af første halvår. Investorerne har således flot svævet over uro i Mellemøsten, Latinamerika og skiftende regeringer. Spørgsmålet er, om det kan fortsætte i andet halvår, og hvor de gode aktiemuligheder i så fald gemmer sig. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, hvor vi også vurderer blockbuster-regnskabet fra Micron og kigger frem mod dagens inflationstal fra USA. Med i studiet er chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm og populær investor hos eToro Christian Jain Kongsted. Vært: Adam Geil