Henter kommentarer

| Opdateret

Analytikerne ser kæmpe potentiale i Bavarian Nordic-aktien


Bavarian Nordic-aktien er fløjet op med 42,6pct. i løbet af de sidste 12 måneder.

Det betyder ifølge Sydbanks senioranalytiker, Søren Løntoft Hansen, at værdierne slet ikke er indregnet i prisen.

»Værdierne i Bavarian Nordic er langt fra indregnet i aktien, «lyder det fra Søren Løntoft Hansen i et analysenotat. Det kan du læse mere om her.

Spørgsmålet er bare, hvor aktien er på vej hen herfra?

Læs også: Lau Svenssen: 5 danske aktier, som jeg ville købe lige nu

Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Bavarian-aktien, så er der en overvejende positiv tiltro til Bavarian-aktiens fremtidige udvikling.

Der er ifølge Bloomberg 8 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 6 en købsanbefaling, mens 2 analytikere har en Hold-anbefaling. Ingen analytikere har en Sælg-anbefaling på aktien.

Læs også: Jyske Bank: 3 danske aktier, der snart kan flyve i vejret

Læs også: C25-analytiker med køb-anbefaling: 'Værdierne er ikke indregnet i aktiekursen'

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så tror de, at aktien kan bevæge sig op i 375,3 kroner fra den nuværende kurs på 215,6 kroner. Det indikerer et kurspotentiale på 74 pct.

Blandt dem, der er mest positive over for Bavarian-aktien, finder man finanshuset Citigroup. Her har man en købsanbefaling og et kursmål på 480 danske kroner.

I den modsatte ende af skalaen finder man børshuset Kempen, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 260 danske kroner.

Læs også: Topstrateg forudser: Kursfest kan ramme indenfor 18 måneder

Læs også: Genmab overrasker positivt