Millioner af investorer mistede milliarder i en sag, der er blevet kendt som en af de største skandaler inden for kryptoverdenen.

Nu risikerer manden bag skandalen, Do Kwon, at blive smidt i fængsel i 12 år.

Amerikanske anklagere har ifølge Bloomberg News anmodet om 12 års fængsel til Do Kwon, for den omfattende svindel, der førte til TerraUSD-stablecoinens kollaps i 2022. 

Kollapset udløste et tab på 40 mia. dollar og sendte chokbølger gennem kryptoverdenen i en grad, så det udløst et af de mest dramatiske tilbageslag inden for kryptovalutaens historie.

Anklagerne har i et retsdokument til en føderal dommer i New York beskrevet Kwons svindel som »kolossal i omfang«. 

De understreger, at Kwons vildledende handlinger over for investorer forårsagede en række kriser i kryptomarkedet, herunder det velkendte kollaps af Sam Bankman-Frieds FTX-børs, der yderligere rystede tilliden til branchen. 

Kædereaktionen af krak har haft vidtrækkende konsekvenser for millioner af investorer verden over.

Den 34-årige Do Kwon, der i august erklærede sig skyldig i sammensværgelse og bedrageri under en aftale med anklagemyndigheden, har selv foreslået en fængselsstraf på fem år.

Hans strafudmåling vil finde sted 11. december og ledes af dommer Paul Engelmayer. Som en del af sin aftale med anklagemyndigheden har Kwon indvilliget i at overgive 19,3 mio. dollar samt visse ejendomme. 

Anklagerne har i et opsigtsvækkende træk valgt ikke at søge om erstatning til de millioner af investorer, der mistede deres penge.

Det vil være for komplekst at fastslå hver enkelt investors tab, lydet det. Det efterlader ikke desto mindre potentielt efterlader mange uden kompensation.