61-årige Anne Christrup brugte SAS-aktien til lave et hurtigt afkast.
Selvom SAS har meldt ud, at selskabets aktie bliver værdiløs, er der stadig handel i aktien, og det er med nogle vilde op- og nedture.
Det kan dermed resulterer i hurtige gevinster eller smertelige kurstab, hvis man kaster sig ud i handlen med det skandinaviske luftfartsselskabs aktie.
Læs også: Strateg: Risikoen for en recession er mindre sandsynlig
Neuroøkonom ved Copenhagen Business School, Jon Sigurd Wegener, har tidligere overfor Euroinvestor fortalt, at han tror, det mest er unge mænd, der kaster sig ud i handlen med den værdiløse aktie. Læs mere her.
Det er dog en beskrivelse, som Anne Christrup ikke passer så godt ind i. Hun købte SAS-aktier efter selskabet i starten af oktober annoncerede, at der ikke var noget værdi tilbage for de eksisterende aktionærer.
»Jeg er hverken ung eller mand,« fortæller hun grinende til Euroinvestor.
»Det handlede jo bare om at lave nogle hurtige penge. Der er lidt sport i det.«
Selvom Anne Christrup for det meste investerer i fonde, fortæller hun, at der også er en lille spiller gemt i hende, og de store bevægelser i SAS-aktien vækkede nysgerrigheden for, om hun kunne blive en af de heldige, som kunne tjene stort på den kollapsede aktie.
Læs også: Det har været de dårligste danske aktier i år
Derfor købte hun SAS-aktier for 9.600 kr. to dage efter annonceringen fra selskabet, som fik aktiekursen til at kollapse.
I første omgang så det dog sort ud for privatinvestorens SAS-aktier.
»Jeg var nede med omkring 1.700 kr. i et par dage, så da de pludselig begyndte at stige kraftigt, tænkte jeg, at det var tid til at få skudt dem af,«
Anne Christrup solgte SAS-aktierne med et afkast på 6.300 kr. eller omkring 66 pct.
Selvom hun er tilfreds med den hurtige gevinst, er der også en snert af ærgrelse i beslutningen om at sælge.
Gevinsten kunne nemlig have været dobbelt så høj, hvis hun havde ventet lidt med at trykke på salgsknappen, fortæller hun.
Læs også: Olieprisen fortsætter op efter uroligheder i Mellemøsten
»Det er jo risky business. Lige pludselig er der jo en, der sidder med sorteper. Det er jo et spørgsmål om tid, før SAS-aktierne bliver banket helt i bund og ikke kommer op igen.«
Muligheden for at hive en gevinst hjem var for fristende, da Anne Christrup udmærket var bekendt med risikoen i det spil, som hun var indtrådt i.
»Det er okay. Sådan er spillet jo.«
Anne Christrups risikoappetit har faktisk været fraværende i lang tid. Efter hun brændte sig på aktier i den nu krakkede Roskilde Bank, lovede hun sig selv ikke at investere i enkeltaktier.
Det løfte holdt i 14 år. Så vendte risikoappetitten så småt tilbage med investeringer i blandt andet Torm og Ambu, men nu altså også med spekulation i SAS-aktien, som er den første aktie, hun investerer i, uden nogen som helst tro på selskabet.
Millionærklubben åbner dørene og inviterer indenfor til et arrangement med nogle af landets skarpe investeringshoveder 26. oktober klokken 17-19. Snakken vil gå på, hvordan man investorer som en »pro« sammen med Nina Movin, CEO i Otto Mønsted, Morten Springborg, temaspecialist hos C Worldwide og Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital. Billetter kan købes på www.euroinvestor.dk/arrangementer
Læs også: Nordnet: 'Nedturen bider hårdt' – det kan forklare det
Læs også: Fed-chef tror recession kan undgås


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner

Chefanalytiker: Fast rente er billigere, end du tror