Godmorgen og velkommen til dit finansielle overblik denne mandag morgen.

Torsdag og fredag var aktiemarkederne i USA og Europa præget af store udsalg, som blev drevet af tvivl om en rentenedsættelse i december og fokus på meget høje værdiansættelser hos en række teknologiaktier.

Det skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

Han peger på, at nervøsiteten omkring de høje værdiansættelser vil få investorerne til at holde ekstra godt øje med onsdagens regnskab fra chipmastodonten Nvidia.

Appetitten på amerikanske aktier ser dog ud til at være vendt tilbage, når man kigger på futures i USA, der stiger.

Ugen kommer også til at byde på regnskaber den danske kabelkæmpe NKT og elektronikselskabet Nilfisk.

Onsdag kommer der også et referat fra seneste rentemøde, som kan blive et pejlemærke for, om den amerikanske centralbank sænker renten, og så kommer der en masse forsinkede nøgletal, skriver seniorøkonomen.

Han fremhæver især arbejdsmarkedsrapporten for september, der lander torsdag.

Den amerikanske centralbank er lige nu mest bekymret for, hvordan det står til på det amerikanske jobmarked, og derfor kan tallet have en indflydelse på, om centralbanken sænker renten.

Læs også: Aktieekspert om færdig bestyrelsesformand: Har man skam i livet, så er det sådan, man gør

Vi starter dagens finansielle overblik ude østpå, hvor handlen er i fuld gang.

Kinesiske aktier fået en dårlig start på ugen, når man kigger på Hang Seng-indekset med base i Hong Kong. Indekset falder med næsten 0,6 pct.

I Japan er japanske aktier heller ikke kommet særligt godt ud af starthullerne. Aktierne falder med 0,2 pct., når man kigger på det ledende indeks i landet, Nikkei.

Vender vi blikket mod USA, så står amerikanske aktier til at stige med mellem 0,1 og 0,7 pct., når handlen skydes i gang i eftermiddag. Det indikerer futures for de ledende indeks S&P 500, Dow Jones og Nasdaq.

På den mere hjemlige front står europæiske aktier til at handle fladt, når man kigger på futures for Stoxx 50-indekset.

Læs også: Her er de: Bestyrelsen der skal bringe Novo tilbage til toppen

Olieprisen falder med 1,0 pct. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster 59,47 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 63,79 dollar.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen falder med 0,4 pct. Guld handles således til en pris på 4.068 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er steget med 0,6 pct., når man kigger på det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 94.865 dollar.

Læs også: Hvor skal Novo Nordisk-aktien hen? Her er tre scenarier for kursen: 'Det ser vildt ud'

Læs også: Stor dansk aktie fik tæsk efter regnskab: Storbank ser massivt potentiale og anbefaler 'køb'

Millionærklubben

Et godt spottet hul i betting-branchen lagde kimen til en børsnoteret virksomhed for bare 21 år siden, da venneparret Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen kastede sig ud i et eventyr, de næppe var klar over, hvad var. I dag deler de CEO-posten mellem sig på vej mod visionen om at blive den ledende digitale sportsmediekoncern globalt. Hør Jesper Søgaard berette om turen fra iværksætterdrøm til den nuværende milliardomsætning, og få indblik i, hvad der venter forude for det dobbeltnoterede selskab. Vært: Bodil Johanne Gantzel

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes

2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer