Apple er på vej væk fra sin afhængighed af mikrochips produceret i Asien. Blandt andet vil æblekoncernen i fremtiden få halvledere leveret fra en fabrik, der er under opførelse i Arizona.

Det sagde Tim Cook, topchef i Apple, tirsdag på et internt møde i koncernen.

»Vi har allerede truffet en beslutning om at købe fra en fabrik i Arizona, og denne fabrik starter op i 2024, så vi har endnu to års ventetid mere på det, måske lidt mindre,« sagde Tim Cook ifølge Bloomberg News.

Læs også: Ikke sket i 11 år: Få boliger skifter hænder

»Og i Europa, jeg er også sikker på, at vi vil source fra Europa, efterhånden som de planer bliver mere åbenlyse.«

Både Taiwan Semiconductor Manufacturing og Intel er i færd med at opføre chipfabrikker i Arizona, og de skal begge efter planen sættes i drift i 2024.

Tim Cook vurderer, at 60 pct. af alle chip produceres i Taiwan. Den amerikanske stat har dog afsat 50 mia. dollar i støtte til produktion af halvledere hjemme i USA.

Læs også: Kinesisk aktiefest i USA

Læs også: Metas store sats kan booste Asien, siger rapport

.\˙ MarketWire