Den amerikanske techvirksomhed Apple undersøger muligheden for at erstatte Google som standardsøgemaskine i Apples internetbrowser Safari.
Sådan lød det fra topchefen for Apples tjenester, Eddie Cue, da han var i vidneskranken i det amerikanske justitsministeriums monopolsag mod Google onsdag. Det skriver en lang række af medier, herunder Berlingske.
Apple er i stedet i gang med at undersøge muligheden for at erstatte søgemaskinen med kunstig intelligens.
Det var ikke en nyhed, som investorerne i moderselskabet bag Google, brød sig om, og Alphabet-aktien blev sendt ned med knap 8 pct. i onsdagens amerikanske handel.
På nuværende tidspunkt har de to techselskaber en aftale på 20 mia. dollar om året, som sikrer, at Google er standardsøgemaskine i Apples Safari-browser.
Aftalen har været med til at sikre Googles position på verdensmarkedet, skriver Berlingske, og i dag laves cirka 90 pct. af samtlige internetsøgninger gennem Google.

