Henter kommentarer

Artikel i FT skaber opmærksomhed - trods dementi


 
Hvorfor hedder det ‘bull og bear’? Det spørgsmål dyster Millionærklubben-vært Bodil Johanne Gantzel og aktiechef Michael Friis Jørgensen om at svare først på i videoen ovenfor.
Vis mere

Der er kommet fokus på Den Europæiske Centralbanks exit-strategi, efter at Financial Times torsdag aften bragte en historie om udtalelser fra bankens cheføkonom, Philip Lane, der kunne indikere en tidligere renteforhøjelse, end der i øjeblikket er ventet i finansmarkedet.

Ifølge avisen skulle Philip Lane i et privat møde med tyske økonomer have givet udtryk for, at ECB venter at nå sit inflationsmål i 2025, hvilket har sat gang i spekulationer om betydningen for renteudsigterne.

- Philip Lane skulle have fortalt om, at en af ECB’s interne modeller indikerer, at en renteforhøjelse fra ECB kan blive aktuel allerede i slutningen af 2023. Men det er i nat blevet dementeret i en pressemeddelelse fra ECB.

- Her bliver det understreget, at en fortsat meget lempelig pengepolitik er nødvendig for at sikre efterlevelsen af målsætningen, og ingen datoer blev nævnt, skriver Jyske Bank i en kommentar til historien.

Her ses Philip Lane Vis mere

Under alle omstændigheder sætter det fokus på ECB’s exitstrategi, lyder det fra Jyske Bank, som dog ikke tror på en renteforhøjelse allerede i 2023.

- Vi venter, at ECB’s opkøb fortsætter indtil udgangen af 2023 – om end i en gradvist lavere tempo – og at en renteforhøjelse tidligst bliver en realitet i 2024, skriver Jyske Bank.

Læs også: 3 aktier til de næste 10 år: 'Det er et guldæg'

Læs også: 3 aktier til de næste 10 år: 'De burde være i enhver portefølje'

.\˙ MarketWire