Hermès arving er til syneladende i gang med et overraskende træk.
Det skriver flere internationale medier, herunder den schweiziske avis Tribune de Genève og Forbes.
Nicolas Puech, den 80-årige milliardær og arving til luksusmodehuset Hermès, er angiveligt ved at træffe en bemærkelsesværdig beslutning om, hvem der skal arve hans formue.
Læs også: Nu er han over 100 mia. værd
Han vil angiveligt adoptere sin 51-årige gartner som sin primære arving. Gartneren står til at arve 11 mia. dollar svarende til næsten 75 mia. kr. Det vil ifølge Forbes være halvdelen af Puechs formue.
Puech, der er en ugift og barnløs efterkommer af Hermès-grundlæggeren Thierry Hermès, siges at ønske at overdrage en væsentlig del af sin enorme formue og ejendomme til gartneren, der oprindeligt kommer fra en ydmyg marokkansk familie.
Dette træk ville gøre gartneren til den legitime arving til Puechs formue.
Læs også: Disse 10 milliardærer har lagt allermest til formuen i 2023
Som femte generation efterkommer af Thierry Hermès og med en betydelig andel i Hermès, som i dag er værdsat til 220 milliarder dollars, anses Puech for at være en af de rigeste individer i Schweiz, med en personlig formue på mellem 10,3 og 11,4 milliarder dollar.
Hermés-aktien er de seneste fem år steget 317 pct. Alene det seneste år er aktien steget 35 pct.
Læs også: 7 gode råd: Sådan snakker du med dine børn om penge
Sagen udspringer ifølge Forbes af en strid om forretningen internt i Hermès-familien.
Puech har ifølge flere medier iværksat juridiske procedurer for at formalisere gartnerens adoption, som udgør en væsentlig del af hans reviderede testamente.
Gartneren, der er gift og har to børn, står til at arve en væsentlig del af Puechs rigdom, inklusive betydelige ejendomme i Marrakesh, Marokko, og Montreux, Schweiz.
Hermès har ikke kommenteret sagen.


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
Novo-aktien klarer sig dårligst
