ASML smider milliarder i fransk AI-startup

Hollandske ASML, der producerer udstyr til chipindustrien, smider flere milliarder efter franske Mistral AI, der laver kunstig intelligens-modeller og chatbots.
Det sker i et strategisk partnerskab, der skal styrke Europas vigtigste startup inden for kunstig intelligens.
Det skriver Bloomberg News, der også kalder partnerskabet det for et usædvanligt træk for den hollandske virksomhed.
Helt præcis er der tale om, at ASML investerer 1,3 mia. euro - svarende til 9,7 mia. kr. - i Mistral AI, og derigennem bliver det hollandske selskab den største aktionær med en ejerandel på 11 pct.
Mistral har fortalt, at investeringen er en del af en finansieringsrunde på 1,7 mia. euro, som værdisætter virksomheden til omkring 11,7 mia. euro, hvilket gør den til en af Europas mest værdifulde private virksomheder.
ASMLs administrerende direktør, Christophe Fouquet forklarer ifølge finansmediet, at aftalens primære formål er at integrere kunstig intelligens i ASML.
Investeringen og ASMLs engagement i selskabet vil give chipudstyrsproducenten en mulighed for at indarbejde Mistrals generative kunstig intelligens-tjenester i sine produkter.

Europæiske forsvarsgiganter i rødt

Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
