Aktien i den danske e-sportskæmpe Astralis stiger knap 18 pct. på ugens sidste handelsdag.

Dermed er aktien den mest stigende danske aktie fredag morgen.

Kort før børsluk steg aktien voldsomt og endte med at lukke i et plus på 51,6 pct.

Det skete kort efter bestyrelsen i Astralis meddelte, at den vil indlede en strategisk gennemgang af selskabet, der blandt andet skal sikre selskabets fremtidige position.

Læs også: Grøn dansk aktie rammer 'en vigtig milepæl'

Aktiekursen i Astralis har siden børsnoteringen tilbage i 2019 gået markant nedad, og i meddelelsen fra selskabet fremgår det også, at selskabet overveje at lade sig afnotere.

Prisen på en Astralis-aktie ved børsintroduktionen lød på 8,95 kr. I dag handles aktien til 2 kr.

Læs også: Dansk biotekselskab måtte se tidlig gevinst gå i sig selv på første børsdag

Udover at lade sig afnotere, vil Astralis undersøge, om e-sportsfirmaet skal indgå et samarbejde med et andet selskab, om der skal udstedes nye aktier, eller om alle selskabets aktier og aktiver skal sælges.

Bestyrelsen vil fortsætte med at holde Astralis-aktionærerne opdateret om forløbet af den strategiske gennemgang, fremgår det af meddelelsen.

Læs også: Aktien er braget op – nu er der nyt fra kæmpeinvestor

Læs også: C25-topchef så aktien falde og købte straks op – ejer næsten 190.000 aktier nu