Bank hæver kursmål på Novo Nordisk: Så meget tror analytiker, at aktien kan stige


Den nordiske investeringsbank SB1 Markets mener, at der er mere at komme efter i Novo Nordisk-aktien.
Derfor hæver banken sit kursmål på aktien til 360 kr. fra tidligere 350 kr.
Dermed forudser banken, at Novo Nordisk-aktien kan stige med 11 pct. over det kommende år fra mandagens lukkekurs på 324,4 kr.
SB1 Markets fastholder i samme omgang sin køb-anbefaling af Novo Nordisk-aktien.
Novo Nordisk-aktien er faldet med 2 pct. siden nytår.