Jyske Bank vil udnytte Demant-aktiens seneste nedtur til at købe op i aktien, som den ser et stort kurspotentiale i.

Det skriver banken i en analyse.

Banken vurderer, at selvom høreapparat-aktien er faldet 8 pct. i november, tror den på, at 2026 kan blive et godt år for selskabet, hvor væksten kan komme tilbage på sporet.

Væksten vil blandt andet blive drevet frem af lanceringen af høreapparatet Oticon Zeal og en ny produktplatform.

Aktiens nedtur skyldes, at høreapparatindustrien er under pres, da forbrugerne holder igen med at købe nye høreapparater, lyder det fra banken.

Jyske Bank har et kursmål for selskabet på 300 kr. samt en købsanbefaling. Dermed ser banken et kurspotentiale på 38 pct. i løbet af det kommende år.

Derudover vurderer Jyske Bank, at Demant fremlagde et fornuftigt regnskab den 4. november. Regnskabet kan du læse mere om her.

Læs også: Lau Svenssen er blevet lun på lakseaktier: Disse selskaber kigger han på

Læs også: Europæisk boom kan blive ny guldgrube

Millionærklubben

Sander din portefølje til med aktier, du på et tidspunkt var stærkt begejstret for, men som alligevel viste sig mest af alt at være en fuser? Så er det måske tid til at rydde op. Millionærklubbens porteføljeforvaltere, Lau Svenssen og Lars Persson, giver gode råd om løbende porteføljestyring og svarer på lytterspørgsmål i studiet. Vært: Bodil Johanne Gantzel