Henter kommentarer

Bankdirektør roser opkøb: 'Et mirakel'


»Det er et mirakel, at vi fik lov til at købe Handelsbanken.«

Sådan lyder det fra Jyske Banks ordførende direktør i et interview i Finans.

Jyske Bank overtog 1. december hele Handelsbankens danske afdeling. 600 medarbejdere har i den forbindelse skiftet arbejdsgiver og Anders Dam regner med, at opkøbet viser sig positivt i Jyske Banks regnskaber.

Faktisk regner han med, siger han til Finans, at opkøbet vil give 1 milliard kroner før skat om året.

En portion af den gevinst ryger som særskat til den såkaldte Arne-pension, og samlet vil det derfor tage Jyske Bank fire år at tjene de 3 milliarder, som Jyske Bank har betalt for Handelsbanken.

Jyske Bank, der har hovedsæde i Silkeborg, var den mest stigende danske aktie i eliteindekset, C25, det forgangne år. Aktien vandt frem med 34,3 procent.

Læs også: Se listen: Det har været de 10 bedste danske aktier i 2022

Læs også: Storbank advarer: Investorerne bliver snydt – de er ikke forberedte på det som kommer