Henter kommentarer

Bankerne forgyldes af danskernes indlån: På vej mod rekord


Det er gyldne tider at drive bank i. 

Siden årsskiftet har bankerne tjent minimum 1 mia. kr. om måneden på danskernes indlån – altså de penge som danskerne har stående i banken. 

De seneste syv måneder er det tal steget til mindst 2 mia. kr. om måneden og dermed er indtjeningen på baggrund af danskernes indlån på det højeste niveau i mere end et årti, skriver Finans på baggrund af tal fra Nationalbanken og bankernes egen interesseorganisation Finans Danmark. 

»De får både pose og sæk i øjeblikket. De har ganske enkelt fået et ekstra indtjeningsben at gå på, for de fortsætter jo med at tjene godt på gebyrer og kundernes investeringer,« siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen til Finans.

Den gode indtjening i landets banker er primært drevet af stigende renter og danskernes store indlån. Det har været medvirkende til, at bankerne har opjusteret på stribe og er på vej mod at slå rekord for indtjeningen på et år. 

Hvis det skal blive en realitet skal bankerne overgå det hidtidige rekordår fra 2017, hvor pengeinstitutterne tjente 42,7 mia. kr.

Læs også: Tegnene er der, advarer børshus – det forventer de, der vil ske med renten i 2024

Læs også: Rentestigninger og inflation koster danskerne dyrt: 'Det er alligevel mærkbare tal'