Henter kommentarer

Bankerne har kostet danskerne milliarder - nu kommer minister med kritik


13,7 mia. kr. har det kostet danske familier, at bankerne hæver renterne langt mere på udlån end indlån.

Det viser beregninger fra Forbrugerrådet Tænk, som er baseret på tal fra Nationalbanken, skriver Finans

Finans Danmark, der er interesseorganisation for bankerne, mener, at det er skævt at lave beregninger, der er baseret på tal i perioden 2020 til 2022, fordi renterne dengang var historisk lave, hviket pressede bankernes indtjening.

I perioden med de historiske nul-renter begyndte bankerne også at skrue op for gebyrerne og indføre nye gebyrer for at kompensere for tabet i indtjeningen, og de gebyrer er endnu ikke blevet trukket tilbage. 

Det får erhvervsminister Morten Bødskov (S) til at kritisere bankerne.

»Jeg har længe opfordret bankerne til at hæve indlånsrenterne, fordi de har store, historiske overskud. Bankerne kan også sætte deres gebyrer ned nu, hvor de tjener flere penge på renterne for at imødekomme kunderne,« siger han til Finans. 

Læs også: Vigtige inflationstal lander i dag: 'Der kommer helt sikker til at være fokus på det'

Læs også: Investeringsbank ser endnu mere fremgang til tech-gigant