Danske forældre er bekymrede for, om deres børn lærer værdien af penge i en verden, hvor penge ikke længere er noget, man har mellem hænderne, men noget usynligt der bevæger sig fra konto til konto.

Ken Villum Klausen, der er grundlægger og topchef i banken Lunar, kender problematikken alt for godt. Som far til fire har han selv oplevet, hvordan digitale penge kan være en abstrakt størrelse for børn.