Nu er Bavarian Nordics vaccine mod chikungunyavirus snart på vej på markedet i Brasilien, hvis alt flasker sig.

Den danske vaccineproducent Bavarian Nordic har nemlig gennem sin partner Eurofarma indsendt en ansøgning om at markedsføre vaccinen i landet til personer på 12 år og derover.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse.

Brasilien står for en betydelig andel af de rapporterede tilfælde med sygdommen.

Indsendelsen af markedsføringstilladelsen til de brasilianske myndigheder er en vigtig milepæl, lyder det fra Paul Chaplin, der er topchef i selskabet.

Bavarian Nordic har en distributionsaftale med Eurofarma i Brasilien, og i den er Eurofarma ansvarlig for kontakten med myndighederne, kommercialisering og distribution.

Aktien i Bavarian Nordic steg med næsten 2 pct. oven på nyheden, men er nu faldet tilbage igen.

Læs også: Techinvestor har rådgivet om ny teknologi i årtier. Han har spottet en aktie, der kan brage op med 50 pct.

Læs også: Salget af Novos Wegovy-tablet går frem

Millionærklubben

Sommerstemningen blæser stille og roligt ind over markederne. En frisk jobrapport i USA får investorernes panderynker til at mildnes og genopliver muligvis håbet om rentenedsættelser i 2026. Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er noget at være bekymret for, eller om investorerne roligt kan lægge sig ved swimmingpoolen og forvente stigende aktiekurser. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, der traditionen tro også svarer på en masse lytterspørgsmål. Med i studiet er teknisk analytiker Lars Persson og investor samt partner hos Lumina Ejendomme, Michelle Nørgaard. Vært: Adam Geil