Henter kommentarer

Bavarian Nordic-opkøbsjægere sænker sit krav


Konsortiet bag købstilbuddet på Bavarian Nordic har besluttet at sænke kravet til, hvor mange aktionærer der skal acceptere handlen, før opkøbet kan gennemføres.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra det danske vaccineselskab, som Nordic Capital og Permira forsøger at købe.

Hvor 75 pct. tidligere skulle acceptere handlen, er grænsen sænket til 66,6 pct. Fristen for at acceptere tilbuddet er samtidig forlænget til 5. november 2025 kl. 23:59.

Det fremgår af et tredje tillæg til tilbudsdokumentet, som konsortiet har offentliggjort. 

Ændringen kommer, efter at det forbedrede tilbud har modtaget tilsagn fra flere store institutionelle aktionærer, herunder Fundamental Invest, Nykredit Asset Management, SEB Asset Management, BankInvest og PensionDanmark, samt andre investorer som Kite Lake Capital og Nine Masts Capital Ltd.

Ifølge Bavarian Nordic har omkring 36 pct. af aktionærerne foreløbigt accepteret eller givet bindende tilsagn om at sælge deres aktier per 21. oktober.