
Tiden kan være løbet så meget fra Bavarian Nordic, at muligheden for at skabe en forretning på området er væk - selv hvis vaccinen mod covid-19 viser gode data.
»Det afhænger af data, men selv med de stærke data, vi har vist, bliver det utrolig svært,« siger Paul Chaplin, topchef i Bavarian Nordic, til Børsen.
Det er ikke længere nok, at Bavarians vaccine mod covid-19 er på linje med Pfizer og Modernas vaccine, som ellers har været det primære mål i det afgørende forsøg. Nu er fokus fra myndighederne skiftet, så sekundære mål i forsøget nu er mere væsentlige.
Læs også: Børshus ser langt mindre potentiale i dansk medicinalaktie
Paul Chaplin peger på, at graden af beskyttelse eller immunitet mod nye varianter af virus nu er mere relativt end primærmålet.
»Det er en meget underlig situation at være halvvejs igennem det afgørende forsøg,« siger topchefen.
Den danske stat har investeret 800 mio. kr. i udviklingen af vaccinen.
I USA er man rede til at investere 5 mia. dollar til udviklingen af den næste generation af coronavacciner, der skal sikre længere og bredere beskyttelse.
»Det er jo det, vi har sagt i to år om vores vaccine, siger Paul Chaplin til Børsen og peger på, at inden længe får vaccineproducenten data om beskyttelsen efter et år fra de patienter, der deltog i fase 2-studiet.«
Hvis dataene fra Bavarian Nordics studie er så stærke, at de opfylder kravene fra den amerikanske regering til den nye generation af vacciner, er der fortsat muligheder.
»Uden stærke data bliver det vanskeligt at bygge en forretning,« fortæller Paul Chaplin.
Når Bavarians studie det primære mål, men ikke de relevante mål for en eventuel kommerciel lancering, skal den danske vaccineproducent stadig betale milepæle til Adaptvac, som har licenseret teknologien ud.
Læs også: Se listen: Disse uddannelser giver den højeste løn
Læs også: Dansk børsnedtur: Aktionærværdi forsvundet i skræmmende fald
.\˙ MarketWire

'Usædvanlig udvikling': Rift om særlig boligtype