Henter kommentarer

Bavarian topchef: Flere lande står på spring


 
Hvorfor hedder det ‘bull og bear’? Det spørgsmål dyster Millionærklubben-vært Bodil Johanne Gantzel og aktiechef Michael Friis Jørgensen om at svare først på i videoen ovenfor.
Vis mere

Det danske vaccineselskab Bavarian Nordic er i dialog om at levere abekoppe-vacciner til flere lande, som har fået smitten ind over deres grænser.

Det siger selskabets økonomidirektør, Henrik Juuel, til Bloomberg.

Selskabet er den eneste virksomhed med en godkendt abekoppe-vaccine i repertoiret, og den seneste uge er aktien banket op som følge af, at sygdommen har spredt sig til flere kontinenter.

Aktiens himmelflugt blev desuden kickstartet af, at det amerikanske bioberedskab, Barda, havde udnyttet sin option på at købe frysetørret koppevaccine, kaldet Jynneos.

Danmark har set sit første smittetilfælde af sygdommen mandag. Der er i følge myndighederne tale om en dansk mand, der har været i Spanien.

Aktien handles til 214,5 kroner.

Bavarian Nordic meddelte torsdag, at de har indgået en kontrakt med et »unanvgivet europæisk land« om levering af koppevacciner.

Læs også: Bavarian Nordic-analytiker: Det sikrer dem gode pengestrømme – og der kan være mere på vej

Læs også: Person testet positiv for abekopper i Danmark