EU-kommissionen har mandag vendt tomlen opad til Bavarian Nordics abekoppevaccine.
Dermed er vaccinen godkendt til brug mod abekopper indenfor EUs grænser.
Det skriver Bavarian Nordic i en meddelelse mandag morgen.
Læs også: Fond satser stort på dyk i Bavarian
Abekoppevaccinen er allerede godkendt til brug i USA og Canada, mens det blot er den generelle koppevaccine, der indtil nu har været godkendt i Europa.
»Vi er glade for at modtage godkendelsen fra Europa-Kommissionen, der udvider godkendelsen af vores vaccine til også at omfatte abekopper,« siger adm. direktør i Bavarian, Paul Chaplin.
I sidste uge kom det frem, at Bavarian Nordics abekoppevaccine var et skridt tættere på at blive godkendt af sundhedsmyndighederne i Europa.
Det skete, da Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler, der hører under Det Europæiske Lægemiddelagentur, vedtog en positiv udtalelse om vaccinen.
Og nu er den endelige tilladelse altså helt i hus.
Der er rift om Bavarian Nordics abekoppevaccine i takt med, at virussen breder sig, og det danske vaccineselskab som de eneste har en godkendt vaccine mod den.
Aktien i det danske vaccineselskab er braget i vejret med 128 pct. de seneste tre måneder.
Læs også: Danske investorer risikerer fængselsstraf grundet én manøvre
Læs også: Ny forskning: Denne industri tjener 3 milliarder dollar om dagen
