Henter kommentarer

Bedre end ventet: Friske salgstal på Genmabs guldæg overrasker positivt


Der blev solgt for 11,67 mia. dollar af Genmabs guldæg, kræftmidlet Darzalex i 2024.

Det fremgår af friske regnskabstal fra Johnson & Johnson, som står for produktionen af midlet. 

Dermed lander salget bedre end ventet af analytikerne, som ifølge Reuters havde regnet med et salg på 11,1 mia. dollar i 2024. 

I løbet af året blev der solgt Darzalex for 6,58 mia. dollar i USA, mens de resterende 5 mia. dollar af salget kommer fra resten af verden. 

Med salget på 11,67 mia. dollar er Darzalex medicinalselskabet Johnson & Johnsons bedst sælgende middel i 2024, ifølge nyhedsbureauet. 

Genmab modtager royalties på salget af Darzalex under den licens, som det danske biotekselskab har indgået med Johnson & Johnson til at udvikle, fremstille og kommercialisere midlet.

Efter offentliggørelsen af de friske tal går Genmab-aktien roligt frem og stiger i skrivende stund med 1,9 pct.

Det seneste år er Genmab-aktien faldet med 20 pct. 

Læs også: Er du hoppet med på bølgen? Ny investeringsform vinder frem 

Læs også: Børshus anbefaler at købe folkeaktie: Ser potentiale på over 40 procent