Henter kommentarer

Bedste dag i næsten et år: Techgigant stikker af på positiv omtale


Techgiganten Apple havde torsdag deres bedste handelsdag siden maj 2023.

Selskabet, som er særligt kendt for deres iPhones, steg nemlig med 4,3 pct.

Der florerede flere nyheder omkring selskabet torsdag, som kan forklare dens stigning, skriver Sydbank i deres morgennyhedsbrev.

Blandt andet skrev storbanken JPMorgan, at interessen for Apple er steget blandt bankens kunder.

Interessen spores især blandt hedgefonde, der efter Apple-aktiens seneste tilbagefald har ført til en mere attraktiv prisfastsættelse. Derudover er der udsigt til ny vækst fra iPhone-lanceringen til september.

Også Bloomberg kunne bringe nyt om Apple torsdag.

De kunne rapportere om en nært forestående opdatering af Mac-platformen fra selskabet med en ny M4-chip og med fokus på og forberedelse til kunstig inteligens. 

Og det har som noget nyt fået markedsdeltagerne til at kategorisere Apple som en aktør indenfor teknologien omkring kunstig inteligens, skriver Sydbank.

Apple-aktien er siden årets start faldet med 5,7 pct.

Læs også: Hvis strateg fik penge tilbage i skat, ville han købe disse to aktier

Læs også: Kæmper står over for vigtig aktietest