190.000 liter vand.

Så meget skulle der til for at slukke flammerne i en Teslas lastbilbatteri efter et uheld i Californien.

Ud over den enorme mængde vand fra brandbiler brugte brandmænd et fly til at kaste brandhæmmende middel på den elektriske lastbil som en sikkerhedsforanstaltning, lyder det fra National Transportation Safety Board i en foreløbig rapport.

Det skriver AP.

Brandmænd oplyste yderligere, at batteriet passerede 540 graders varme, mens det stod i flammer.

Myndighederne sendte efterforskere til brandstedet, da man agter at undersøge alle mulige brandrisici fra lastbilens store litium-ion-batteri.

Myndighederne fandt ud af, at lastbilen ikke kørte på et af Teslas delvist automatiserede køresystemer på tidspunktet for styrtet. Systemerne var ikke operationelle og 'kunne ikke aktiveres'.

Det var en Tesla-medarbejder, der skulle fragte lastbilen mellem to Tesla-anlæg, da han røg ud i et sving og ramte et træ.

Ulykken var direkte skyld i, at batteriet blev antændt.

Tesla har ikke reageret på ulykken.

Artiklen er oprindelig udgivet af B.T.