Bestyrelsesformand i det danske medtech-selskab ChemoMetec Niels Thestrup udnytter det voldsomme kursfald som aktien oplevede tidligere på ugen til at købe op i aktien.
Det fremgår af en indberetning til Finanstilsynet.
Den viser at Niels Thestrup onsdag har købt 1.100 ChemoMetec-aktier til kurs 271,6 kr.
Dermed har bestyrelsesformanden købt aktier for 298.760 kr.
ChemoMetec-aktien dykkede med knap 40 pct. tidligere på ugen, efter at selskabet var ude med en nedjustering af sine forventninger til året.
Niels Thestrup er ikke den eneste ChemoMetec-insider, der har udnyttet kursfaldet til at købe op i aktien. Næstformand Martin Glensbjerg har også købt op på kursfaldet.
Det er den tid på året, hvor ikke bare foråret ruller ind over land – det gør også masser af udbytter fra de børsnoterede selskaber.
For mange er det måske en kærkommen lejlighed til at forsøde tilværelsen en smule, men skal du ikke bruge pengene til noget specifikt her og nu, er geninvestering i markedet en oplagt mulighed.
I denne udgave af af Millionærklubben Eksklusiv sætter Millionærklubben fokus på udbytter og debatterer, hvordan man som privat investor håndterer udbytteaktier i porteføljen.
I løbet af udsendelsen bliver du også klogere på, hvilke muligheder panelet ser i de aktuelle markeder, og hvor de selv ville placere eventuelle udbytter for derved at få mest muligt afkast ud af dem fremover.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ole Søeberg, aktiestrateg hos Brock Milton Capital og stifter af Nordic Investment Partners,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Michelle Nørgaard, investor og aktiestrateg.