Mediekoncernen Better Collective falder med over 8 pct. i børsåbningen.
Det sker efter det danske selskab tirsdag aften kom med regnskab for første kvartal.
I regnskabet fremgår det, at selskabet i kvartalet havde en omsætning på 95 mio. euro samt en negativ organisk vækst på -6 pcct., hvilket var ventet grundet en ekstraordinær vækst i første kvartal af 2023, hvilket de nye tal bliver sammenlignet med.
Læs også: Novo Nordisk-aktien i ny rekord
I første kvartal af 2024 havde Better Collective derudover et driftsresultat målt på EBITDA før særlige poster på 29 mio. euro, hvilket også resulterede i negativ vækst på -13 pct.
I maj købte Better Collective AceOdds for 313 mio. kr. »for at styrke sit fodfæste i Storbritannien,« lyder det fra selskabet.
Efterfølgende var Better Collective ude og opjustere sine forventninger til 2024, som de i regnskabet fastholder.
Dermed venter de nu en omsætning: 395-425 mio. euro samt et driftsresultat målt på EBITDA på 130-140 mio. euro.
Læs også: Investeringsfond sælger ud og tager tab på 42 pct.
Jesper Søgaard, der er medstifter og administrerende direktør i Better Collective, siger til regnskabet:
»Takket være en fantastisk indsats af alle medarbejdere, fik vi en god start på 2024 med stærk omsætningsvækst og vækst i tilbagevendende omsætning-segmentet.«
Topchefen peger også på, at han glæder sig til sommeren, hvor der venter mange store sportsbegivenheder.
På trods af en »stærk start på året« ifølge topchefen, så har investorerne fundet et hår i suppen, som får dem til at sende Better Collective-aktien ned onsdag morgen.
Når man kigger på det længere perspektiv, så er aktien dykket med 4,5 pct. de seneste tre måneder.
