Better Collective i nedtur efter valg i Brasilien


Aktien i det danske selskab Better Collective får en hård medfart på børsen mandag.
Aktien bliver lige nu sendt ned med knap 12 pct. til kurs 45,25 kr.
Nedturen kommer i kølvandet på søndagens præsidentvalg i Brasilien, hvor Lula de Silva blev genvalgt.
Han har tidligere indført gambling-regulering i Brasilien, som tilbage i september ramte Better Collective hårdt på forretningen.
Analytikere havde før valget vurderet, at en sejr til Flávio Bolsonaro ville øge chancen for, at det forbud mod onlinespil, som Lula da Silva fik gennemført, ville blive trukket tilbage, skriver nyhedsbureauet Direkt.