En af verdens rigeste har igen solgt aktier for milliarder.
Der er tale om Amazon-stifteren Jeff Bezos, som over de seneste dage har solgt aktier i den amerikanske ehandelsgigant for lige over to mia dollar, hvilket svarer til omkring 14 mia. danske kr., skriver CNBC.
Det er tredje gang i denne måned, at Jeff Bezos sælger ud af Amazon-aktier for milliarder.
Læs også: Han vil sælge for 60 milliarder
Salgene er udført som en del af en handelsplan, der trådte i kraft i november sidste år.
Jeff Bezos er i øjeblikket den trejde rigeste i verden. Han er kun overgået af LVMH-chefen Bernard Arnault og hans familie samt Tesla-stifteren Elon Musk.
Bezos er god for 200 mia. dollar - svarende til 1.380 mia. kr.
Læs også: Advarer om en boble i amerikanske aktier
Læs også: Børshus: Under overfladen er det her godt for aktierne