Den danske producent af fiskefoder BioMar forventer at tjene flere penge i 2026 end hidtil troet.

Det skriver selskabet i en meddelelse.

Selskabet opjusterer forventningerne til årets omsætning.

Den lyder nu på 17,8 til 18,6 mia. kr. mod tidligere 17-18 mia. kr.

Også overskuddet af driften (EBIT) hæves til intervallet 1,29-1,36 mia. kr. mod tidligere 1,2 til 1,3 mia. kr.

Tallet viser, hvor god virksomheden er til at tjene penge på sin daglige drift, og om det er steget eller faldet siden samme periode sidste år.

Læs også: Vinderne af aktiespillet er fundet: Disse tre høster de fornemme præmier

Samtidig sænkes forventningen til mængden af solgt foder en anelse til 1,6-1,65 mio. ton.

Umiddelbart kvitterede aktien med at stige, men sendes nu ned med 2,4 pct. 

Selskabets administrerende direktør, Carlos Diaz, udtaler selv, at man fremadrettet vil se øget usikkerhed vedrørende flere elementer: 

»Vi har leveret vores hidtil stærkeste kvartal målt på mængder og EBIT, trods den forventede stigning i priserne på ingredienser til fiskeri, der hovedsageligt skyldes El Niño,« udtaler han og tilføjer: 

»Fremadrettet ser vi øget usikkerhed omkring råvarepriserne og virkningen af vejrforhold samt kundekrav.«

Læs også: Opsigtsvækkende ændring lurer - kendt aktie kan komme med i C25

Millionærklubben

Det var svært at bevare roen som investor i fredagens aktiemarked, men kan en ny uge få vendt den negative stemning? Der er i hvert fald rigeligt med nyheder til at sætte præg på stemningen, da de kommende dage bringer flere regnskaber, et midtvejsvalg i USA og kongenøgletallet - den amerikanske arbejdsmarkedsrapport - fredag eftermiddag. Millionærklubben tjekker ind til en særdeles begivenhedsrig uge og debatterer, om det er tid til at geare op eller krybe i ly. I studiet består panelet af teknisk analytiker Lars Persson fra Aktierådet og aktiestrateg og partner i Lumia Ejendomme Michelle Nørgaard. Med på en telefon fra Aarhus er også viceinvesteringsdirektør i Formuepleje, Otto Friedrichsen. Dagens vært: Bodil Johanne Gantzel.