Henter kommentarer

Bitcoin brager frem – strateg ser én grund til opturen


Guldprisen har ramt sit højeste niveau nogensinde, men det er ikke kun guldet, der farer frem.

Den digitale valuta, bitcoin, har nemlig taget et stort spring op og er steget med 56 pct. de seneste to måneder.

Opturen skyldes, at både bitcoin og guld har haft svære tider, da renten steg, og derfor er der rekyl op i begge aktiver nu, hvor renten falder, siger Jakob Vejlø, der er chefstrateg i kapitalforvalteren BankInvest, til Børsen.

En del af fremgangen i den digitale valuta kan også tilskrives rygter om, at der er en bitcoin fond – en såkaldt ETF – på vej fra verdens største kapitalforvalter, BlackRock.

BlackRock står bag de populære ETF’er, hvis navn starter med »ishares«, og hvis bitcoin-fonden bliver en realitet, bliver det nemmere for mange flere at være investeret i kryptovalutaen.

Trods den fine optur er bitcoin stadig et stykke under sit højeste niveau, der blev nået for to år siden på over 67.000 dollar. Kursen er knap 42.000 dollar tirsdag morgen.

Læs også: 

Læs også: