Kryptovalutaen bitcoin har haft fart på efter valget af Donald Trump som den amerikanske præsident. 

Bitcoin er således hen over weekenden steget til mere end 81.000 dollar, hvilket er første gang nogensinde at det er sket. 

Søndag steg den digitale mønt med op mod 6,1 pct. 

Donald Trump har under sin valgkampagne talt varmt om kryptovaluta. Han har ifølge mediet Bloomberg blandt andet talt for, at USA skulle have en strategisk reserve af bitcoin, og at USA skulle være centrum for kryptoindustrien. 

Det har ført til, at investorerne har været meget glade for, at købe ind i kryptovaluta - og særligt bitcoin -  efter valget. Blandt andet har de kendte spot ETF-er, der er en ETF som køber bitcoin, haft sin største daglige tilgang af nye penge siden valget. 

Bitcoin er oppe med 93 pct. siden årsskiftet.