Bitcoin rammer lavpunkt – forventer yderligere fald

Den udbredte digitale mønt, bitcoin, tager en tur ned ad stigen og rammer sit laveste niveau i december.
Det skriver Bloomberg med henvisning til, at bitcoin indenfor det seneste døgn har været nede at koste 16.777 dollar efter et fald på 2 procent.
Sidste gang prisen var været nede i det leje, var 29. november i år.
Spørger man Katie Stockton, stifter af finanshuset Fairlead Strategies, så skal bitcoin længere ned endnu.
»Vi forventer endnu en test af Novemberlavpunktet nær 15.600 dollar i de kommende uger,« siger hun til Bloomberg.
Bitcoin og andre kryptovalutaer er raslet ned i år efter et særdeles gyldent år 2021. Bitcoin ramte sit absolutte toppunkt i november 2021 på over 62.000 dollar.
Til trods for den voldsomme nedtur spår den famøse investor, Cathie Woods, at prisen på bitcoin kommer til at storme mod himlen og ramme 1 million dollar.

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner