Godmorgen og velkommen til anden handelsdag i december.

Gårsdagens amerikanske aktiemarked var præget af sur stemning, og i dag er der da heller ikke lagt op til fremgang. 

I dag er det værd at bemærke, at der lander inflationstal for november i eurozonen. Ifølge Sydbank vil »alle øjne« være rettet mod tallene, da de kan få betydning for, hvordan Den Europæiske Centralbank, ECB, ser på fremtiden.

»Lige nu ligger inflationen i eurozonen på 2,1 procent, hvilket er lige omkring ECB’s målsætning. Derfor signalerer ECB også, at det er på tide at se tiden an i kølvandet på adskillige rentenedsættelser,« skriver Sydbank, som tilføjer, at investorerne forventer, at tallet vil forblive uændret på 2,1 pct.

Næste rentemøde i ECB er den 18. december.

Vi starter det finansielle overblik østpå, hvor børserne lige nu er åbne for handel:

Investorer køber op i japanske aktier her til morgen. Det afspejler sig i Nikkei-indekset, der stiger 0,2 pct.

De kinesiske aktier handler nogenlunde fladt på børsen i Hongkong, når man ser på Hang Seng-indekset.

De europæiske aktier står til at stige beskedent med 0,1 pct., viser futures for Euro Stoxx 50-indekset.

Amerikanske aktier står til at blive mindre værd i dagens handel. Det viser futures for de tre store toneangivende indeks, der peger ned med omkring 0,1 pct.

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Læs også: Disse tre aktier tror mangeårig investor på i 2026 – og især én ser spændende ud

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder.

En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu mere end 59,40 dollar, hvilket er et fald på 0,3 pct. det seneste døgn. Den europæiske Brent-olie koster nu omkring 63,22 dollar, og dermed er olieprisen faldet 0,1 pct. siden i går.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.

Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen er også faldet det seneste døgn og handles nu til en pris på 4.220 dollar pr. ounce. Det gyldne metal er dermed steget omkring 60 pct. i værdi i år.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er steget 1,3 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 86.930 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Læs også: Tallet eksploderer - dansk investeringstrend vækker opsigt

Læs også: Nvidia sender aktie op: Annoncerer stort strategisk aktiekøb

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Mathias Greisgaard Jensen