Aktierne falder, guldet falder, bitcoin falder og olien falder. En bølge af kursfald ruller igennem markedet efter torsdagens kraftige kursfald i USA.
Investorer sælger kraftigt ud af japanske aktier her til morgen. Det afspejler sig i Nikkei-indekset, der falder 2,4 pct. Det er på trods af, at den nye regering har fået godkendt en stor finanspolitisk hjælpepakke, bemærker Nordea i en kommentar.
Investorer sælger også ud af kinesiske aktier, der handles på børsen i Hongkong. De falder lige nu 2 pct., viser tal for Hang Seng-aktieindekset.
Europæiske aktier står også til at blive mindre værd, når børshandlen skydes i gang på de europæiske børser om nogle timer. Aktierne står overordnet til at falde 1,5 pct., viser futures for Stoxx50-aktieindekset.
Amerikanske aktier står til at stige en smule efter torsdagens markante kursfald, viser futures for de tre store toneangivende aktieindeks. Det store, brede S&P 500-indeks står til at falde 0,2 pct., mens det teknologitunge Nasdaq-indeks står til at holde niveauet. Det smalle Dow Jones-indeks står til at stige 0,3 pct..
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder.
En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 58 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster nu godt 62 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen er steget det seneste døgn, og guldet handles nu til en pris på 4.054 dollar pr. ounce. Det gyldne metal er dermed steget næsten 54 pct. i værdi i år.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er faldet 1,4 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 85.881 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

