Den tyske bilgigant BMW tager nye midler i brug for at sænke omkostningerne og styrke indtjeningen.

Selskabet fra München planlægger at fjerne hver femte ledelsesstilling inden midten af næste år ved i højere grad at lade kunstig intelligens overtage administrative opgaver, skriver Bloomberg News.

Finansdirektør Walter Mertl lægger ikke skjul på, at ny teknologi skal spille en helt central rolle i oprydningen.

- Konsekvent brug af agentbaserede AI-applikationer i alle dele af virksomheden vil blive en 'game-changer' for mere smidig og effektiv udvikling, slankere strukturer og hurtigere beslutningstagning, udtaler Walter Mertl ifølge mediet.

Reduktionen i de øverste ledelseslag i koncernen, kommer til at ramme omkring 100 ud af cirka 465 direktør- og chefstillinger.

Besparelserne er en del af en større aftale om frivillige fratrædelser i Tyskland, som samlet skal skære omkring 8.000 stillinger væk. Det svarer til cirka 5 pct. af bilproducentens globale medarbejderstab.

BMW-aktien er nede med 43 pct. i 2026.

Læs også: Strateg ser 'stærkt signal': Micron leverer vild vækst og slår forventningerne

Læs også: Centralbank advarer om voldsomt scenarie

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil