Den danske elektronikvirksomhed B&O fortsætter sin udvikling, der går i »den helt rigtige retning.«
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, efter selskabet onsdag morgen har fremlagt det, som han beskriver som et 'fornuftigt' 1. kvartalsregnskab. Han hæfter sig ved, at elektronikvirksomheden for første gang siden 2007/2008 har kunnet fremvise et overskud. »Ganske vel beskedent på 1 mio. efter skat. Men det er der,« bemærker han.
Omsætningen voksede med 44 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens driftsresultatet (EBIT) landede på 7 mio.
»B&O fastholder i forbindelse med Q1 sine forventninger for helåret om en omsætning på 2,9 mia. Et frit cash flow på 0-100 mio. og en EBIT margin på 2-4 pct.. Omsætningsudviklingen går absolut i den rigtige retning. Det samme gælder udviklingen i profitabiliteten med det første 1. kvartalsoverskud siden 2007/2008. Indtjeningen er dog stadig langt fra tilfredsstillende og EBIT-marginen skal op i niveau 6-8 pct. eller højere før de for investorerne bliver »meget sjovere«. Kvartalsregnskabet og starten på året er godkendt. B&O fastholder forventningerne, men en opjustering senere er absolut mulig«
Vi taler om et selskab, hvis aktiekurs er faldet med 57 pct. i løbet af de sidste fem år, og som røg ud i en dyb krise, da corona-nedlukningerne rullede henover verden i 2020. I løbet af det sidste år er aktien dog steget 75 pct.
Hos Danske Bank vurderer man, at der er plads til flere kursstigninger, og her ser man et kurspotentiale på mere end 40 pct. Det kan du læse om her.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Danske Bank ser kurspotentiale i lille dansk aktie på 50 pct.
Læ sogså: Dansk aktie i vildt comeback – børshus ser kurspotentiale på 26 pct.
