Henter kommentarer

Bølge af kursmål rammer danske aktier


Euroinvestor samler her de seneste ændringer i analytikernes anbefalinger på danske aktier.

DSV
Transportkoncernen DSV har fået sænket sit kursmål til 1200 kr. af finanshuset Carnegie, der tidligere havde et kursmål mål på 1530 kr. Anbefalingen er fortsat 'køb'.

Det viser data fra Bloomberg.

DSV-aktien lukkede fredag i 917,40 kr. efter en plus på 3,1 pct.

NNIT
NNIT får sænket kursmålet til 60 kr. fra 80 kr. hos Carnegie.

Anbefalingen er uændret 'køb.'

Det fremgår af Bloomberg.

Aktien steg fredag 7 pct. til 53,80 kr.

Tryg
Tryg har fået løftet sin anbefaling til 'køb' fra 'hold' hos storbanken HSBC.

Det viser data fra Bloomberg.

Kursmålet lyder fortsat på 185 kr.

Tryg-aktien faldt fredag 0,5 pct. til 152,20 kr.

Tryg – igen
Tryg får sænket sit kursmål til 162,90 kr. fra 175,40 kr. af finanshuset Citigroup.

Det fremgår af data fra Bloomberg.

Samtidig gentages aktieanbefalingen 'neutral'.

Pandora
Pandora har fået rundbarberet sit kursmål hos ABG Sundal Collier, der sænker til 600 kr. fra 900 kr.

Det viser data fra Bloomberg.

ABG fastholder dog den positive anbefaling 'køb', da det nye kursmål trods alt indikerer et potentiale på 57,2 pct. i forhold til lukkekursen fredag. Her steg aktien 1,6 pct. til 381,70 kr.

Ørsted
Ørsted har fået skåret sit kursmål til 500 kr. fra 610 kr. hos Credit Suisse.

Det skriver PLX.AI.

Der fremgår ikke en anbefaling, men senest havde Credit Suisse ifølge Bloomberg den negative anbefaling 'underperform'.

Ørsted-aktien lukkede fredag med en stigning på 2,9 pct. til 591,80 kr.

Ørsted – igen
Ørsted får sænket sit kursmål af finanshuset Jefferies til 600 kr. fra 750 kr.

Det fremgår af Bloomberg News.

Samtidig gentages anbefalingen 'hold'.

Chr. Hansen
Ingredienskoncernen Chr. Hansen får skåret sit kursmål af finans- og bankkoncernen JPMorgan til 415 kr. fra 455 kr.

Det fremgår af Bloomberg News.

I samme ombæring gentages anbefalingen 'neutral'.

Chr. Hansens aktie sluttede sidste uge i et plus på 1,7 pct. til 413 kr.

Chr. Hansen - igen
Ingredienskoncernen Chr. Hansen får sænket sit kursmål til 450 kr. fra 510 kr. af den tyske bank Berenberg.

Det fremgår af data fra Bloomberg.

Samtidig gentages aktieanbefalingen 'hold'.

.˙ MarketWire