Henter kommentarer

Børshus anbefaler at købe dansk folkeaktie - mener de sidder med en trumf


En af de største og mest kendte danske aktier er værd at investere i.

Det fastholder man hos Sydbank, hvor nye tal fra det danske C25-selskab har været under luppen.

Det er den danske medicinalmastodont Novo Nordisk, som Sydbank mener, at det er værd at købe sig ind i. Det koster lige nu 691,60 kr. at få fingrene i en Novo Nordisk-aktie, men det er det værd, lyder det i et analysenotat.

»Vi fastholder vores købsanbefaling på Novo Nordisk

Sydbank har set nærmere på Novo Nordisk-aktien, efter selskabet på AHA-konferencen i weekenden har fremlagt detaljerede data for selskabets hjerte-kar-studie, SELECT, med vægttabsmidlet Wegovy. Det kan du læse mere om her.

»Resultaterne imponerer,« lyder det fra Sydbank, efter Novo Nordisks lægemiddel mindsker risikoen for hjerte-kar-tilfælde med 20 pct. i forhold til placebo.

»De detaljerede data fra SELECT-studiet imponerer os. Alle målepunkter favoriserer således Wegovy, hvilket vi anser som særdeles positivt,« lyder det fra Sydbank.

Der er generelt forhøjet risiko for hjerte-kar-tilfælde, hvis man lider af svær overvægt. Det understreger for Sydbank at se vigtigheden af at kunne fremvise evnen til at reducerer risikoen for hjerte-kar-tilfælde.

»Vi vurderer, at de meget stærke data og ikke mindst konsistente detaljerede data fra SELECT-studiet vil vække opsigt blandt de læger, der udskriver Wegovy, ligesom data fra SELECT-sudiet kan tilskynde til behandling med Wegovy over længere tid.«

Sydbank forventer, at studiet kan være med til at sikre, at der bliver givet tilskud til Wegovy

»Alt i alt bør de stærke data og konsistente data, der er fremkommet på AHA-konferencen, efter vores vurdering bidrage til øget brug af Wegovy på et fedmemarked, der i vores optik vil vokse dramatisk de kommende år. SELECT-data vil i vores optik være et trumf-kort for Novo Nordisk i konkurrencen på fedmemarkedet.«

Det er et marked, hvor man blandt andre finder konkurrenten Eli Lilly, som du kan læse mere om i Sundhedsinvestor har godt øje til amerikansk gigant: 'Et godt selskab med en dygtig ledelse'

Det fremgår af Sydbanks hjemmeside, at banken har en købsanbefaling på Novo Nordisk.

Læs også: Novo-analytiker om konkurrence på fedmemarkedet: Der er fin plads til begge

Læs også: Analytiker om Novo Nordisk-konkurrent: 'Det kan blive et af de bedstsælgende lægemidler nogensinde'