Hos HSBC har man haft den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk under lup, og det har resulteret i et nyt syn på aktien.Det afslører data fra Bloomberg.HSBC-analytikeren har nu sat et kursmål på 445 kr. på aktien mod før 355 kr.Et kursmål er en banks eller analytikers forventning til en akties kurs i fremtiden.Tager man udgangspunkt i Novo Nordisk-aktiens aktuelle kurs, der torsdag morgen før børsåbning lyder på 366,55 kr., indikerer det nye kursmål en stigning på 21,4 pct.HSBC ændrer anbefalingen til 'køb' fra 'hold'.Den anbefaling er børshuset ikke ene om - således har 19 ud af de i alt 33 analytikere, der ifølge Bloomberg dækker aktien, en købsanbefaling. 12 har en hold-anbefaling, mens de resterende to anbefaler at sælge aktien.Siden årsskiftet er Novo-aktien nede med 41,3 pct. Den seneste måned er aktien dog oppe med 0,4 pct, efter aktien i onsdagens handel havde en sjælden god dag på den danske børs, hvor aktien steg 6,4 pct. Opturen kommer på baggrund af Trump-administrationens plan for at lancere en statsejet hjemmeside, kaldet TrumpRx, hvor forbrugerne kan købe billig medicin.