Børshus om kendt bilaktie: Den er billig prissat
Daimler-aktien er billigt prissat, lyder det.
Det vurderer i hvert fald børshuset Berenberg, hvor man netop har genoptaget dækningen af den tyske bilkæmpe med en køb-anbefaling.
Efter at have set nærmere på selskabet, der har flere end 289.000 ansatte, hæfter Berenberg sig især ved de positive effekter fra det kommende spinoff af truckdivisionen, bemærker Sydbank.
»Det fremtidige Mercedes-Benz er ifølge analytikeren billig prissat, eftersom der er udsigt til ny acceleration i EV-platformen samt cash flow,« lyder det.
Læs også: Danske investorer forgyldes af dollar-hop
Berenberg har et kursmål på Daimler-aktien på 115 euro. Daimler-aktien handles torsdag eftermiddag kl. 13.5 omkring kurs 91.29 euro. Det indikerer ifølge Berenberg, at der gemmer sig et kurspotentiale på mere end 26 pct.
Kurspotentialet skal ses i lyset af, at bilaktien allerede er ræset op i løbet af den seneste tid. I løbet af de sidste 12 måneder er aktien steget med næsten 64 pct.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Danskerne kaster sig over aktiefonde – særligt én hitter
Læs også: Det mener kendt tech-investor om Sea Limited-kursfald


Stor guide: 57 geniale gaver























