Der er penge at hente i den danske energikæmpe Ørsted.
Sådan lyder vurderingen fra Lars August Christensen, der er analytiker hos Fearnley Securities.
I en ny analyse har han hævet sit kursmål på Ørsted til 161 kr. fra 152 kr., hvilket er næsten 23 pct. højere end torsdagens lukkekurs på 131 kr.
Aktien er derfor også værd at købe, vurderer Lars August Christensen.
Ørsted har været i fokus siden slutningen af december, hvor det amerikansk indenrigsministerie stoppede selskabets milliardstore vindmølleprojekter Sunrise Wind og Revolution Wind.
Energikæmpen har siden hen fået lov til at fortsætte opførelsen af Revolution Wind, efter en amerikansk dommer har givet grønt lys til dette mandag.
På dagen steg aktien med over 5 pct. på nyheden.
Det var godt nyt til investorerne i Ørsted, der har været hårdt prøvede det seneste år, hvor aktien har fået skåret en tredjedel af værdien af, hvilket blandt andet kan tilskrives usikkerheden omkring projekterne i USA.
Den amerikanske præsident Donald Trump er udtalt kritiker af vindmøller, og indenrigsministeriet påbud om at stoppe opførelsen af vindmølleprojektet Revolution Wind er den anden af sin slags.
I august blev energikæmpen også nødt til at stoppe opførelsen ufrivilligt.
Læs også: Energikæmpe får lov til at fortsætte havvindprojekt med Vestas-møller

