Henter kommentarer

Børshus tror dansk aktie kan stige mere end 3.500 kr.


En stor kendt dansk aktie kan stige mere end 3.500 kr., vurderer et stort finanshuset 

Det er storbanken HSBC, der har haft den danske folkeaktie under luppen, og som nu anbefaler, at man trykker på købsknappen, viser Bloomberg-data.

HSBC anbefaler sine kunder at købe aktien i det danske rederi, A.P.Møller-Mærsk, der er et af verdens allerstørste rederier.

Finanshuset har hævet sit bud på kurspotentialet med cirka 7 pct. til 16.000 kr. fra før 15.000 kr. Det indikerer et kurspotentiale på næsten 30 pct., da det fredag eftermiddag kl. 14 koster 12.340 kr. at få fingrene i en Mærsk-aktie.

Kursen afspejler, at aktien i det danske rederi A.P. Møller-Mærsk de seneste 12 måneder er faldet næsten 23 pct. 

Kursfaldet rokker dog ikke ved, at Mærsk med Jyske Banks ord er blandt de »absolut bedste i containerhipping-industien, og de står også stærkt rustet til fremtiden. Mærsk havde nogle virkelig gode år under covid-19, men på kort sigt er der sorte skyer forude på grund af øget fragtkapacitet på markedet. På længere sigt har Mærsk en meget stærk balance og en høj andel af volumen på kontrakt, hvilket fjerner en del af usikkerheden.«

Et oplagt spørgsmål er, hvordan tiltroen er til aktiens fremtid blandt analytikerne.

Der er ifølge Bloomberg 28 analytikere, der har dækning af Mærsk-aktien. Af dem har 7 en købsanbefaling, 13 analytikere har en hold-anbefaling, mens 8 af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de aktien stige med 1,2 pct.

De vurderer, at Mærsk-aktien kan bevæge sig imod 12.610 kroner, hvor den nuværende pris lyder på 12.455 kroner.

Den, der er mest positiv over for Mærsk-aktien, er Morningstar, der har en købsanbefaling og et kursmål på 17.600 kroner. 

I den modsatte ende af skalaen finder man BM Pekao, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 7.996 kroner for Mærsk-aktien. 

Det sker med afsæt i, at det danske rederi siden 2016 har arbejdet med at frasælge ikke-kerneaktiviteter, såsom sine mangeårige ejerandele i Danske Bank og Dansk Supermarked samt sine olie- og gasaktiviteter. I dag udgør containertransport størstedelen af Mærsks omsætning. Den sidste del kommer fra havnedrift , forsyningskædestyring og spedition.