
Finanshuset UBS ser markant anderledes på Novo Nordisk-aktien end andre børshuse.
Den schweiziske storbank anbefaler at sælge Novo-aktien. De har sat et kursmål, der indikerer, at de ser en risiko for, at aktiekursen kan blive sendt ud i et dybt fald.
Læs også: Danske Bank har særligt råd til investering i »rødglødende« aktier
Selvom UBS er begyndt at se lidt mere positivt på niveauet for aktiekursen i Novo Nordisk, så ligger finanshusets bud på Novo-aktiens kurs ude i fremtiden markant under den aktuelle kurs på Novo Nordisk-aktien.
Kursmålet sættes til 720 kr. mod før 680 kr., fremgår det af Bloomberg News.
Læs også: 5 spændende aktier, som dansk investor satser på
Et kursmål er en banks eller analytikers forventning til en akties kurs i fremtiden. Det er altså den kurs, som aktien ifølge dem bør bevæge sig mod. Det er typisk inden for de kommende 6-12 måneder ude i fremtiden.
UBS' kursmål på Novo Nordisk-aktien er 37 pct. under den aktuelle kurs. UBS holder samtidig fast i sin anbefaling om at sælge Novo Nordisk-aktien.
Novos aktiekurs stiger 0,6 pct. fredag formiddag til 1127,80 kr.
.\˙ MarketWire