Færre boliger hives ned fra ejendomsmæglernes hylder, og det skinner nu igennem den såkaldte nedtagningsprocent.

Det skriver Børsen.

Nedtagningsprocenten indikerer, hvor mange boliger, der tages af markedet – oftest fordi de sælges – i forhold til udbuddet. Alene i København er procentsatsen gået fra 67 til 20 pct., og det samme ses flere andre steder i Danmark, viser tal fra Finans Danmark.

Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, forklarer til Børsen, at nedtagningsprocenten ofte stiger meget, når markedet brager frem. Omvendt satsen hurtigt igen, når markedet vender. Og det er det, vi ser nu, mener direktøren:

»Det er en ildevarslende tendens,« siger han til Børsen.

Euroinvestor beskrev i mandags, at til salg-skiltene myldrer frem i Danmark. Alene de sidste fire måneder er boligudbuddet steget med 24 pct.

Det har medført, at udbudsprisen på lejligheder er dykket med 1,4 pct. i juni. Imens steg dog prisen på huse og sommerhuse med henholdsvis 1,1 og 1,2 pct.

Læs også: Til salg-skiltene vælter frem på boligmarkedet

Læs også: Frederik har tjent godt på at omlægge sit lån – men en bekymring lurer