Bombet socialt medie eksploderer op efter regnskab


Pinterest-aktien er faldet tilbage med næsten 25 pct. det seneste år, men denne tirsdag står aktien til at hente en del af det tabte.
I formarkedet stiger Pinterest-aktien med hele 12 pct., efter selskabet har været fremme et regnskab, der var bedre end ventet.
Omsætningen lander over forventningerne, og så er prognosen for fremtiden positiv, skriver finansmediet Barron's.'
Salget lød her på 1 mia. dollar, hvilket er en vækst på 18 pct. fra sidste år.
»Vi har leveret en stærk start på 2026, hvor omsætningen i første kvartal oversteg 1 milliard dollars - en stigning på 18 % i forhold til året før - og antallet af globale månedlige aktive brugere voksede til 631 millioner, hvilket markerer vores tiende kvartal i træk med tocifret brugervækst,« udtaler Bill Ready, der er topchef, i regnskabet.
I andet kvartal venter Pinterest en omsætning på mellem 1.133 og 1.153 mio. dollar.
Driftsresultatet, når man fjerner poster, der ikke har med den daglige drift at gøre, ventes at lande på mellem 256 og 276 mio. dollar.
Denne lød i første kvartal på 206,5 mio. dollar.
Læs også: Dansk fragtkæmpe fik tæsk: Det ville analytikerne gøre nu