Henter kommentarer

| Opdateret

Mærsk smadrer Danmarksrekord


Den danske rederigigant A. P. Møller-Mærsk både overrasker og skuffer, når det kommer til analytikernes forventninger.

Det viser nye tal fra et af verdens allerstørste rederier onsdag morgen.

Mærsk lander et overskud for 2022 på 30,2 mia. dollar svarende til en indjtening på mere end 209 mia. kr. Det er danmarksrekord.

Læs også: Mærsk forgylder aktionærerne - tusindevis af kroner på vej til hver aktionær

C25-selskabets omsætning for 2022 lander på 81,5 mia. dollar, og dermed skuffer de analytikernes forventninger på 81,9 mia. dollar, ifølge data fra Bloomberg.

Driftsresultatet målt på EBIT for samme periode lå på 30,8 mia. dollar i 2022 Her havde analytikerne forventet et resultat på 30,7 mia. dollar.

Se listen: Her er danske aktiers udbytte

2022 var et ganske særligt år, understreger administrerende direktør i A.P. Møller - Mærsk, Vincent Clerc:

»2022 var et bemærkelsesværdigt år i mere end én forstand. Samtidig med at vi rapporterer de stærkeste resultater i virksomhedens historie, tog vi partnerskaberne med vores kunder til et nyt niveau ved at sikre deres forsyningskæder i en usikker og turbulent tid. Vores ambition om at levere integrerede logistikløsninger og visibilitet i forsyningskæden møder et stort behov hos vores kunder, som efter de seneste turbulente år ser det som et strategisk indsatsområde at gøre forsyningskæden mere robust og bæredygtig. Nu kigger vi ind i et år præget af makroøkonomisk usikkerhed. Vi fastholder et højt tempo i transformationen af Mærsk og et stort fokus på optimering af driften med den fortsatte ambition om at udfolde nye muligheder for vækst.«

For 2023 guider Mærsk et EBITDA-resultat i intervallet 8-11 mia. dollar.

A.P. Møller - Mærsk beskæftiger flere end 85.000 medarbejdere i mere end 80 lande.

Læs også: C25-selskab forgylder investorer

Læs også: ​3 drømmeaktier: 'Det er på alle mulige måder et fantastisk selskab'