Henter kommentarer

Milliarderne ruller ind hos DSV


DSV rammer lige under analytikernes estimater.

Logistikkæmpens omsæting for fjerde kvartal 2022 lander på 51,23 mia. kr., mens analytikere ifølge data fra Bloomberg havde sat næsen op efter 51,57 mia. kr.

For året ender omsætningen 235,67 mia. kr., hvilket er en markant stigning sammenlignet med 2021, hvor omsætningen endte på 182,3 mia.

DSV ender med et EBIT-driftsresultat på 25,2 mia. kr. i 2021 endte det tal på 16,2 mia. kr.

C25-selskabet forventer dog ikke et driftsresultat for 2023 på samme niveau som 2022. Selskabets nye forventninger ligger på 16-18 mia. kr. i 2023.

Logistikkæmpen, der har hovedkontor i Hedehusene, har en markedsværdi på omkring 246 mia. kr. og over 76.000 ansatte.

Læs også: C25-selskab sender penge til aktionærerne

Læs også: Pengegave på vej til bankaktionærer