Godmorgen og velkommen til ugens anden handelsdag.
Og ligesom i går ser dagens handelsdag ud til at blive en rød fornøjelse.
Europæiske aktier faldt tilbage over en bred kam i mandagens aktiehandel ovenpå Trumps toldtrusler i weekenden.
Det amerikanske marked havde lukket mandag, og derfor bliver tirsdag de amerikanske investorers første mulighed for at reagere på præsidentens meldinger i weekenden. Futures peger her til morgen på, at investorerne vil tage imod meldingerne ved at sende aktierne ned i børsåbningen i eftermiddag dansk tid.
Vi starter det finansielle overblik østpå, hvor børserne lige nu er åbne for handel.
De japanske aktier falder, når man ser på Nikkei-indekset, der mere præcist sendes ned med 1,2 pct.
Også de kinesiske aktier dykker, når man ser på Hang Seng-indekset i Hongkong, der lige nu bliver 0,1 pct. mindre værd.
Der er ligeledes lagt op til tilbagegang for de europæiske aktier, når børshandlen om få timer starter. Her har futures for Euro Stoxx 50-indekset pil ned med 0,1 pct.
Også de amerikanske aktier står til at blive mindre værd. Futures for de tre ledende amerikanske indeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, har pil ned med mellem 0,9 og 1,2 pct.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld - nemlig olien.
En tønde af den amerikanske WTI-olie er steget 0,3 pct. i pris det seneste døgn. Mens den europæiske Brent-olie kun er steget med 0,02 pct.. De to olietyper koster henholdsvis 59,6 og 64 dollar lige nu.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen er steget 0,5 pct. det seneste døgn, og guldet handles nu til en pris på 4.698 dollar pr. ounce. Det gyldne metal er dermed steget 8,7 pct. i værdi i år.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 0,9 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 91.700 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.
