Det ledende indeks på børsen i London, FTSE 100, er på vej mod sit bedste år siden 2009.
Indekset steg 0,7 pct. onsdag - den første handelsdag efter juleferien - i et marked, hvor der ikke var megen aktivitet.
Fremgangen onsdag kom på trods af et rekordstort antal covid-19-tilfælde. Men den britiske regering har ikke nye restriktioner på vej i år trods stigningen.
Det skriver Reuters.
Storbritannien rapporterede om rekordhøje 129.471 nye tilfælde af covid-19 tirsdag, en dag efter premierminister Boris Johnson sagde, at han ikke ville indføre nye restriktioner i år for at begrænse spredningen af Omikron.
»Der er en vis tendens mod defensive og finansielle aktier, da markedsdeltagere er blevet ramt af volatiliteten af den nye (coronavirus) variant« siger Kunal Sawhney, administrerende direktør i Kalkine Group, til Reuters,
Trods et turbulent år med rekordlave renter, kan de britiske bankaktier se tilbage på deres bedste år siden 2012. Banksektoren i Storbritannien er steget 22,1 pct.
FTSE 100-indekset er steget 14,9 pct. i år. Til sammenligning er det danske C25-indeks steget 16,8 pct. i samme periode.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Storbank: 2022 kan blive dyrt
Læs også: Her er de dyreste hushandler i 2021
.\˙ MarketWire